South Park spil censureret
Europa får en censureret udgave af South Park: The Stick of Truth på hylderne, når det bliver udgivet til PS3 og Xbox 360 siger Ubisoft i en mindre pressemeddelelse som de har været ude med til pressen sammen med anmelder eksemplarer af spillet.
Det er ikke kun Europa der bliver snydt, også Afrika og Mellemøsten får en begrænset version i forhold til USA. Det har Ubisoft EMEA besluttet, så det er ikke nødvendigvis fordi at den pan-europæiske game rating organisation(PEGI) går i små sko. De har faktisk allerede rated spillet til 18 år, så hvorfor Ubisoft mener, at vi her i Europa er mere snerpet, må vi spørge dem om!
Der er tale om 7 scener som bliver fjernet fra spillet, 2 abort mini games og 5 anal undersøgelses scener. De bliver i stedet erstattet af en ”billede baggrund” som Matt og Trey (hovederne bag South Park) har stået for med noget tilhørende tekst.
Så hvis du havde tænkt dig at købe South Park: The Stick of Truth; må du enten tage til takke med en beskåret udgave af spillet, købe det til PC eller skaffe det af omveje fra et af de lande, hvor det ikke er blevet censureret.