Spawn system i Starcraft 2
Blizzard genintroducerer spawn systemet til Starcraft 2.
Spawn systemet blev oprindeligt introduceret i Warcraft: Orcs & Humans og lod købere installere “spawn” udgaver af deres spil på deres venners computere, så de kunne spille sammen i multiplayer. Spawn udgaverne kunne kun anvendes til multiplayer og var kun i stand til at joine spilsessioner.
Blizzard er siden skiftet over til Starter Edition, der tillader at venner prøver dele af spillet, f.eks. de første levels i Diablo 3. Nu genindfører de dog deres spawn system, således at brugere kan få deres udgave midlertidigt “opgraderet”, når de spiller sammen.
Sidder man f.eks. med en Starter Edition af Starcraft 2 eller den fulde udgave af Wings of Liberty, så kræver det blot, at man er i party med en person, der har den fulde udgave af f.eks. Heart of the Swarm, og så vil man blive opgraderet til en spawn udgave af Heart of the Swarm.
Med spawn udgaverne har man mulighed for, at spille samtlige AI kampe, unranked og ranked team multiplayer, custom games og arcade mode.
Nu har dine venner ingen undskyldning længere, for ikke at spille med dig.