Spil der hjælper på psykisk sygdom
Måske har du bemærket at Pixel.tv havde et 24 timers velgørenshedsstream i denne weekend. Albert holdte sig vågen i 24 timer, og satte fokus på Psykiatrifondens vigtige arbejde. Under streamet blev der også samlet ca. 3.200 kr. ind til Psykiatrifonden.
Generelt er der ved at komme et større fokus på psykiske sygdomme og lidelser, og ikke mindst en større åbenhed omkring lidelserne.
Et fokus som spilbranchen også har taget til sig. Det britiske medie Gamesindustri.biz bragte i torsdags en artikel om et nystartet spilstudie, WellBeings, der vil udvikle spil der kan hjælpe mennesker med kroniske smerter, angst og depression.
Firmaet er stiftet af Craig Fearn der har en karriere som mentor og vejleder for kronisk syge, samt de to garvede folk fra spilbranchen Matt Spall og Mark Ripley.
Spilstudiet er endnu så nyt, at de tre stiftere ikke kommer ind på konkrete projekter, men de giver udtryk for at have haft angst og kroniske smerter tæt inde på livet.
Craig Fearn udtaler til Gamesindustry.biz:
“I grew up with it in the era of ‘What do you mean you’re depressed?’, ‘There is nothing wrong with you!’, ‘Man up!’ ‘I get sad too!’ No help or understanding at school none from the medical community or family”
I forbindelse med sit arbejde som mentor, mødte Craig Fearn spiludvikleren Mark Ripley, og et nyt samarbejde blev planlagt. Mark Ripley fortæller til Gamesindustry.biz:
“I’ve been working with various healthcare companies over the last three years, producing games and apps promoting healthcare solutions, as well as being involved with clinical trials,” Ripley said. “When Craig knocked at my door it seemed an obvious next step to combine our experiences to produce something new, unique and exciting.”
Som tidligere nævnt, så er samarbejdet så nyt, at de tre stiftere ikke løfter sløret for nogen konkrete projekter, men målsætningen er klar. Spillene skal hjælpe personer med psykiske lidelser, men samtidig skal WellBeings skal også bidrage til at skabe opmærksomhed og forståelse for psykiske lidelser.
Craig Fearn udtaler til Gamesindustry.biz:
“The only way stigma can be addressed is through the removal of negative attitudes towards those suffering from mental ill health, which we aim to address through our products.”