For de gamere, der spillede Xcom Enemy Unknown for 3 år siden, vil Xcom 2 virke meget bekendt. Spilmekanikken har rigtigt mange lighedspunkter og spillets plot er stort set identisk med forgængeren.

For en god ordens skyld skal eventuelt nye gamere ikke snydes for en kort beskrivelse af spillets grundlæggende egenskaber og historie.

Alt ved det gamle….
Spillet er udviklet af Firaxis og udgivet af 2K, der med en titel som Civilization i porteføljen, næsten kan kaldes den ukronede konge af mainstream strategispil.

Xcom 2 er kort fortalt et spil der handler om at bekæmpe rumvæseners invasion af jorden. Spillet består af to spildimensioner. En strategisk dimensioner og en turbaseret taktisk kampdimension.

Der er mange ligheder med forgængeren “Enemy Unknown”

I den strategiske dimension er der fokus på opbygning af en base og udvikling af ny teknologi. I den taktiske kampdimension styres tropperne igennem 2 træk pr. tur, hvor efter fjenden foretager sine 2 træk.

Det betyder at man som spiller bliver nødt til at have stor fokus på at tænke fremad, da dårlige beslutninger har det med at indhente spilleren 2 eller 3 ture senere.

Lidt nyt
I Enemy Unknown fra 2013 bestod den strategiske dimension af at opbygge en række baser rundt om på jorden, for at forhindre en ondsindet ruminvasion.

I Xcom 2 er det imidlertid lykkedes de ondsindede rumvæsner at indgå et samarbejde med jordens befolkning, men hvad der lignede et samarbejde har udviklet sig til undertrykkelse og propagande a’la romanen 1984 tilsat genmodificering.

Der er dog en lille grupper mennesker på jorden, som har valgt at tage kampen op imod overmagten.

Basen i Xcom 2 er blevet mobil

Spillet starter med at du overtager ledelsen af denne modstandsbevægelse, og deres base der består af et kapret rumskib.

For at skaffe ressourcer i Xcom 2 er det nødvendigt at udbygge modstandsbevægelsen ved at flyve rundt om i verden og løse opgaver og samtidig forhindre rumorganisationen ”Advent” i at færdiggøre et dommedagsprojekt.

Mangel på ressourcer
Organisationen du overtager mangler i den grad ressourcer og mandskab, og resten af spillet går med at forsøge at skaffe ressourcer nok.

Der er 2 typer ressourcer i spillet ”Intel” og ”Supplies”. Intel er nødvendig for at udbygge modstandsnetværket og Supplies bruges til at hverve mandskab og udbygge rumskibet. De 2 typer ”valuta” afhænger dog i høj grad af hinanden, du kan ikke skaffe supplies nok uden intel og omvendt.

Dermed er der meget stor chance for, at en fejlprioritering betyder at spillet slutter meget tidligt med en sejr til Advent.

Kapløb med tiden
Meget tidligt i spillet bliver dommedagsuret præsenteret. Når det er fyldt ud, så vinder Advent. Der løber jævnligt tid på dommedagsuret, og hvis man skal have taget tid af uret, bliver man nødt til at fuldføre en række turbaserede missioner.

De missioner ligger dog steder i verden som man ikke har adgang til i starten af spillet, og kræver en udbygning af basen, før de bliver tilgængelige. Og så er vi tilbage ved ressourcemanglen.

Med andre ord, du står i problemer til halsen og tiden er ved at løbe ud.

Spilmekanikken
Spillets motor er drevet af Unreal Engine og den grafiske stil er lige som forgængeren en anelse karikeret og tegneserieagtig. Det fungere ganske udmærket og særligt fungerer det at tegneserieagtige præg viger en anelse for en mere realistisk grafisk stil.

Grafikken er knap så tegneserieagtig som tidligere.

Som nævnt består spillet af 2 dimensioner, og dermed vil der være en balance imellem hvor meget disse dimensioner skal fylde. Det virker til at Firaxis har valgt at opprioritere den taktiske turbaserede dimension i Xcom 2 i forhold til Enemy Unknown.

De mange taktiske missioner ligner meget hinanden i opbygningen. I løbet af 8-9 træk skal du løse varierende opgaver. Opgaverne variere fra bortførelse, befrielse af gidsler, ødelæggelse af Advent faciliteter og til forhindring af massakre på civile.

Desværre er der ikke megen variation af ”banernes” opbygning eller den taktik der skal bruges.

Konklusion
Arven fra Xcom Enemy Unknown hviler tungt over Firaxis. Spillet var på mange måder et fuldendt spil, hvor der for mig var en perfekt balance mellem spillets 2 dimensioner. Den balance har desværre rykket sig i Xcom 2, og jeg oplevede flere gange at blive irriteret over at blive afbrudt af de mange taktiske missioner.

Spillets ressourcesystem gav desværre også anledning til frustration. Ideen med at flyve rundt i verden for at løse missioner, og finde den rette balance mellem indsamling af Intel- og Supply-ressourcer er ganske svær at ramme.

Apropos sværhedsgrad, så er Xcom 2 ikke noget let tilgængeligt eller nemt spil. Jeg måtte starte forfra tre gange, før jeg kom nogenlunde i gang med spillet. Tredje gang måtte jeg lide det nederlag, at starte på det nemmeste ”Rookie-niveau”, hvilket jeg vil anbefale alle nye spillere også selvom de har spillet Enemy Unknown.

Jeg må indrømme at Xcom 2 har været et meget svært spil at anmelde. Spillet er grafisk flot, det udfordrer virkelig gameren og det er ganske medrivende.

Men det lider desværre også af en række væsentlige irritationsmomenter. Jeg vakler derfor mellem karakteren fire eller fem.

Men på grund af at spillet virker en anelse utilgængeligt, de taktiske missioners manglende variation og et forvirrende ressourcesystem så ender karakteren på fire.

+ Medrivende og underholdende
+ Mange timers underholdning

– For mange taktiske missioner
– Manglende variation i de taktiske missioner