Star Citizen når $14 millioner
Chris Roberts, som har stået bag spil som Wing Commander er på vej med den kommende rum simulator Star Citizen og det virker så lovende, at de igår kunne meddele at de har modtaget $14 millioner i støtte.
Pengene kommer delvist fra fans, der igennem deres hjemmeside har doneret omkring $11,9 millioner til projektet, og delvist fra deres kickstarter, der med omkring 34.000 backers har givet dem de resterende $2,1 millioner.
I Star Citizen får du mulighed for at opleve livet i rummet. Hvad end du har lyst til at gå på opdagelse iblandt stjernerne, eller føre krig, vil der være rig mulighed for begge. Da projektet nu har fået $14 millioner, betyder det at Cloud Imperium, som er firmaet bag spillet, tilføjer Hibernation mode til Star Citizen. Hibernation mode giver spilleren mulighed for at lægge sit rumskib i en slags dvale i rummet, og komme tilbage til det uden at skulle bekymre sig om der er sket noget med det, i det tidsrum du har været væk.
Hvis Star Citizen når $15 millioner, vil vi se et Escort Carrier rumskib tilføjet til spillet, og når det $16 millioner, har Cloud Imperium planer om at tilføje en arena mode til spillet, hvor spillere får mulighed for at kæmpe imod hinanden i et kontrolleret miljø, uden fare for at miste deres skib.
Du kan være med til at støtte projektet via deres hjemmeside, https://robertsspaceindustries.com/, hvor du også kan få chancen for at prøve spillet i alpha fasen.
Ser du frem til at begive dig ud imellem stjernerne?