Star Wars er nået til en milepæl
Det føles næsten som i går, at jeg med stor optimisme tog i biografen for at se Star Wars: The Force Awakens. Nu her. lidt over 3 år senere, er vi mindre end et år fra at kunne sætte os i biograf sædet for tredje gang og se afslutningen på den nye trilogi.
Star Wars episode 9 begyndte at filme i august i 2018 og J.J. Abrams afslørede for nyligt, at de er færdige med at filme og kan gå i gang med post produktionen. J.J. Abrams instruerede Force Awakens, men Rian Johnson instruerede The Last Jedi.
“It feels impossible, but today wrapped photography on Episode IX. There is no adequate way to thank this truly magical crew and cast. I’m forever indebted to you all.”pic.twitter.com/138AprtFuZ
— JJ Abrams (@jjabrams) 15. februar 2019
Efter små start problemer med at få skrevet et manuskript og finde en instruktør, blev det hele igen lagt i hænderne hos J.J. Abrams som fik stor ros for hans arbejde på The Force Awakens, hvorimod The Last Jedi fik en mindre god modtagelse.
At de er færdige med at filme betyder at vi i den nærmeste fremtid kan se frem til en offentliggørelse af navnet på Star Wars episode 9, samt måske en teaser og/eller en trailer. I øjeblikket ved vi intet konkret om den sidste del.
Filmen har premiere d.20 december 2019, og vi holder jer selvfølgelig opdateret med de seneste nyheder.
Hvad er dine forventninger til Star Wars episode 9?