Steam Big Picture ud af beta
Valve kan nu lancere Big Picture Mode til deres Steam klient.
Funktionen er tiltænkt de brugere, der har sluttet deres pc til et tv. Steam kommer til at fylde hele skærmen og kan styres med et tilsluttet joypad. Alt skrift er blevet erstattet af større tekst type, så det kan læses fra længere afstand på et stort tv.
Big Picture Mode kræver en HD skærm og Windows Vista og opefter. Derudover skal maskinen minimum have 1GB ram.
Det har været muligt at prøve Big Picture Mode de sidste måneder ved at tilmelde sig Steam klient betaen, men nu er funktionen kommet ud af beta og med i den “almindelige” steam klient.
Kan det nye interface være et skridt i Valves plan om skræddersyede hardware løsninger?