Steam vil (måske) tillade deling af spil
Siden fremvisningen af Xbox One og Playstation 4 på E3, har deling af spil været et tungt debatteret emne.
PC folket har ikke deltaget så meget i denne diskussion, da deling af spil på PC er besværliggjort af diverse DRM systemer. Med ét ser det dog ud til, at Pc folket nu kan deltage i denne debat.
I betaen af Steams nyeste opdatering, har en bruger på NeoGAF nemlig fundet noget ganske interessant.
I filen: “steamui_english” har han fundet disse 3 stykker kode:
SteamUI_JoinDialog_SharedLicense_Title” “Shared game library”
“SteamUI_JoinDialog_SharedLicenseLocked_OwnerText” “Just so you know, your games are currently in use by %borrower%. Playing now will send %borrower% a notice that it’s time to quit.”
“SteamUI_JoinDialog_SharedLicenseLocked_BorrowerText” “This shared game is currently unavailable. Please try again later or buy this game for your own library.”
Der er desværre endnu ikke nogle officielle udmeldinger fra Valve (Der godt nok er kendt for at trolle deres kunder), men det giver alligevel et lille håb om en fremtid med mindre DRM.
Steam er allerede et højt elsket service – Ikke mindst for deres gode support og fantastiske tilbud. Hvis det nu bliver muligt at låne sine spil ud til venner og bekendte vil konkurrenterne uden tvivl få sved på panden.