Større versions forskelle I Pokémon
Der kommer i denne artikel til at være potentielle spoilers for de kommende Pokémon Sun and Moon spil.
Som der blev snakket om i ugens OneTake, så kommer der til at være en tidsforskel på 12 timer mellem de to versioner af Pokémon Sun and Moon. Det i sig selv er en ret stor forandring i forhold til de tidligere spil, der kun har haft en variation i tilgængelige Pokémon som forskel.
Nu er det dog kommet frem, at der vil være endnu større forskelle på de to spil. I denne måneds udgave af CoroCoro, som er et japansk nyhedsmagasin, blev der nemlig vist to forskellige udviklinger af den nye Pokémon Rockruff. Den ene udvikling får man i Sun og den anden i Moon.
Dette er dog ikke det mest spændende som denne nyhed har ført med sig. Da Rockruff blev præsenteret fik vi af vide, at den havde en mystisk hemmelig, som også var gældende for de tre nye start Pokémon.
Nu hvor hemmeligheden er blevet afsløret som forskellige udviklinger i hvert sit spil ser det altså ud til at dette også vil ske for de nye start Pokémon. Det ser altså ud til at de alle tre kommer til at have to forskellige udviklingslinjer baseret på, hvilket spil man har.
Hvis dette viser sig at være sandt, så kommer de to nye spil virkelig til at adskille sig fra de andre i serien.
Hvad synes du om de nye versions forskelle? Er det for meget forskelligt eller er det en fed måde at skabe noget nyt?