Ny info om Suicide Squad: KTJL
Nyt leak fra spillet Suicide Squad: Kill the Justice League afslører lidt af hvad spillet har at byde på.
Vi er sikkert mange som ser frem til Suicide Squad: Kill the Justice League, men jeg er også sikker på at flere sikkert også er ret påpasselige med spillet. Ja, det kan godt være at det er Rocksteady – studiet bag Arkham-spilserien – som udvikler Suicide Squad: Kill the Justice League, men der er alligevel ret mange røde flag ved spillet allerede. Røde flag, som vi blandt andet for nyligt oplevede i Gotham Knights og tidligere i Marvel’s Avengers.
Vi ved allerede at spillet kommer til at have op til 4 player co-op, hvor man kan tage rollen som de forskellige medlemmer, men i et nyt leak af spillets menu-skærm afslører endnu nærmere hvad vi kan forvente. Ud fra skærmbilledet ligner det nemlig at spillet kommer til at være et tungt monetariserings spil. Det betyder altså at der kommer til at være fokus på live-service og menuen viste også et “Battle Pass”.
Se også: Trailerreaktioner: Lækket Atomic Heart gameplay og alt godt fra Indieverdenen
Det lover jo ikke helt vildt godt for Suicide Squad: Kill the Justice League, hvis man da ikke er til den type spil. Rocksteady og WB Games har understreget at man selvfølgelig kan spille hele spillet igennem i single player, men hvad skal man da så bruge en in-game butiksdel til, hvor man kan bruge sine hårdt optjente gyser på in-game ting?
I den mere positive ende af spektret så viste det lækkede billede også, at spillet kommer til at støtte cross-play, hvilket jo er meget nice! Om det lækkede billede af menuen er hele sandheden ved vi ikke endnu, da det kan være et billede af menuen i en tidlig udviklingsfase.
Hvad vi dog ved er at Suicide Squad: Kill the Justice League udkommer d. 26 maj og det er altså bekræftet og ikke “bare” et læk! Så mon ikke vi også får bekræftet lækkets indhold i den nærmere fremtid.
Glæder I jer til Suicide Squad: Kill the Justice League og hvordan har I det med disse lidt foruroligende nyheder?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram