Teaser side til nyt Duke
Efter lidt juridisk bøvl ser det ud til, at vi alligevel får mere Duke Nukem… måske.
Den danske udvikler Interceptor Entertainment så ud til at skulle arbejde på et nyt Duke Nukem, da de oprindeligt oprettede en teaser side, for noget der lignede et nyt Duke Nukem spil med undertitlen Mass Destruction. Kort tid efter “annonceringen” blev 3D Realms, der havde givet Interceptor lov til at arbejde på spillet, dog sagsøgt af Gearbox, der mente at de ejede rettighederne til Duke Nukem i forbindelse med, da de fik Duke Nukem Forever projektet.
- Du kan læse om sagsøgningen her
Siden har Interceptor dog opkøbt 3D Realms, som de havde arbejdet sammen med i en længere periode forinden med at genudgive deres klassiske titler og med en moderne genfortolkning af Rise of the Triad, og der har helt sikkert fundet både forhandlinger og evt. retssager sted med Gearbox bag kulisserne.
- Mere om købet af 3D Realms her
Selvom tingene fortsat er uklart omkring rettighederne for Duke Nukem, så må det hele alligevel være faldet nok på plads til, at Interceptor er klar til at annoncere deres næste spil (eller at genannoncere Mass Destruction), da de nu står bag en ny teaser side, som studiets overhovede, Frederik Schreiber, siger vil afsløre deres næste spil. Spørgsmålet er så, om det bliver et spil med eller uden den chauvinistiske aktion stjerne.
Den oprindelige teaser side hed alloutofgum.com, men den nye hedder i stedet nogumneeded.com, hvilket måske kan hinte til, at deres spil ikke vil omhandle Duke Nukem.
Siden indeholder dog ikke mange oplysninger, men har blot en timer, der tæller ned til om 28 dage, et twitter feed, et billede af en bombe og et lydspor med aktionsfyldt musik og nogle lydeffekter.
I forbindelse med lanceringen af teaser siden har 3D Realms også benyttet lejligheden til at debutere deres nye logo.
Tror du et Duke Nukem aktionspil, uden selve stjernen, kan have succes?