Anmeldelse: Tell Me Why
Ti år tidligere end historien udspiller sig, dør moren til Ronan tvillingerne på tragisk vis. I en lille by, Delos Crossing i Alaska, med få indbyggere, går snakken hurtigt og ulykken er et kæmpe slag for det lille samfund. Alyson og Tyler Ronan bliver separeret efter hændelsen og skal for første gang se hinanden igen efter disse ti lange år. Er deres søskende bånd stadig ligeså stærkt som det var engang? Kan de få svar på deres længe tilbageholdte spørgsmål om deres barndom og enden på samme? Hvad skete der? Havde de indflydelse på det? Havde de andre i Delos Crossing? Ved folk mere end de giver udtryk for? Spænd jer godt fast for det her er en historie der låser jer til skærmen fra start til slut og med udfald I ikke havde kunnet forstille dig.
Microsoft har givet os muligheden for at spille hele den fulde historie der består af 3 kapitler og som udkommer henholdvist den 27. august, 3. september og 10. september. Man kan argumentere for at det er uhensigtsmæssigt at en producent skal vælge hvornår man kan spille den fulde historie som det jo tit er med disse “episode” spil men de opfordre faktisk til at man lader sig dvæle lidt i sine tanker mellem hvert kapitel. Det har jeg forsøgt og jeg må indrømme at det har været nødvendigt og vigtigt for min oplevelse, for den får godt nok så hatten passer. Man kommer gennem hele følelsesregistreret når man følger Ronan tvillingerne og deres søgen på svar. DONTNOD Entertainment udforsker en masse utrolig svære emner i deres fortælling og man finder sig tit i situationer man har svært ved at vælge til eller fra. For ikke at afslører for meget men stadig give en lille bid, så er der både tale om transseksualitet samt psykiske lidelser som angst og de problematikker man desværre stadig den dag i dag kan blive ufrivilligt stillet i.
De to tvillinger deler et bestemt bånd som gør at de kan tale sammen uden at “tale”. En mekanik man kan bruge til at forhøre sig med sin tvilling inden man tager et valg, i mange samtaler igennem spillet. De kan også, ved at fokusere sammen på et bestemt minde, give liv til for længst glemte samtaler, oplevelser, gode som onde. Det er blandt andet således man udforsker historien og løser mysteriet om fortiden.
Det er så svært at snakke om det her spil uden at give for meget væk men jeg kan da sige at det er utrolig smukt. Mændgen af detaljer, både visuelt og i historien, lader man sig udforske lidt, er overvældende. Den smukke lille by Delos Crossing i Alaska er taget ud af et eventyr. Men alle eventyrer har en ond skurk. Tvillingernes personlige udvikling er umådelig spændende og deres vej tilbage, eller fra, hindanden skal udspilles for at forstås.
DONTNOD Entertainment, skaberne bag den formidable serie Life is Strange, har gjort det igen. Deres exceptionelle måde at fortælle historier på og indrage spillerne i deres værker er intet andet en fantastisk. Tell me Why, kapitel 1 udkommer den 27. august og har man Xbox Game Pass er der ingen undskyldning for ikke at spille det med det samme. Gør jer selv den tjeneste.