The Outlast Trails er snart klart
Velkommen til mere Outlast, – gør dig klar til flere modbydeligheder.
Spiludvikleren Red Barrels har bekendtgjort, at deres kommende gyserspil The Outlast Trials vil åbne dørene op for adgang til spillet d. 18. maj, i forbindelse med lanceringen af early access perioden.
Ikke nok med en udgivelsesdato, så fik vi også en lanceringstrailer med i overraskelsen, der hovesagligt sætter fokus på stemmeskuespillere der skriger deres struber ud – så der er næppe noget at være ærgerlig over dér.
Spillet vil finde sted under den kolde krig, hvor spillerne vil besidde rollerne af forsøgspersoner, der er blevet bortført af firmaet Murkoff Corporation. Her vil de blive udsat for alskens frygtelige fysiske og mentale prøver, ført an af ikoniske figurer fra spilserien.
Outlast må siges at være en moderne gyserklassiker i spilverden, og interessen for spillet kan måles i dets få dages lukkede beta tilbage i oktober, 2022. Her havde over en million spillere skrevet sig op, og der blev spillet intet mindre end 35 års spiltid af The Outlast Trials fordelt imellem alle deltagerne.
Phillippe Morin, medskaber af Red Barrels, udtaler:
"Den lukkede beta var blot en forsmag på, hvad der kommer i The Outlast Trials, vores første runde af villige deltagere til at deltage i forsøgene gav os indsigtsfuldt feedback og meget interessant data, som vi har brugt til at forbedre oplevelsen. Vi modtog så mange anmodninger om den lukkede beta, og vi ser frem til at byde endnu flere spillere velkommen til The Outlast Trials, når det kommer til Early Access den 18. maj."
Det skal nok blive spændende.
Glæder du dig til ‘The Outlast Trials’?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram