The sims 4 viser en bred fanbase
Videospil har længe været betragtet som en “mandsdomineret” fritidsinteresse, men der er visse tilfælde hvor det ikke passer. The Sims 4 udviklere “Maxim” har for nyligt udgivet en lidt interessant rapport over deres fanbase.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Sims 4 udkom tilbage i 2014, hvorefter det har været holdt i live gennem expansions og DLC med alt lige fra ekstra kæledyr, til udvikling af nye universer såsom en lidt bizar cross-over med Star Wars.
Det er dog ikke det, som Maxim har valgt at lægge vægt på i et af deres nye jobopslag, for potentielle nye udviklere til deres team, men mere en offentliggørelse af deres fanbase fordeling. I følge Maxim består mere end 60% af deres spillere nemlig af unge kvinder i alderen fra 18-24 år.
Det kan virke som en mærkelig strategi, at offentliggøre hvor stor en mængde af spillere er fordelt i forhold til køn, men det giver lidt et indtryk af at Maxim ønsker at stille sig i et bedre lys som spilfirma. Det kan være der her er tale om en kommende Sims 5, med mere fokus på lige præcis den kvindelige fanskare. Eller også kan vi se frem til mere DLC.
Sims 4 kan spilles på PC, Playstation 4 og Xbox One.
Spiller du selv Sims 4?