The Sims opdaterer babyer
Lad kaosset kaldet børneopdragelse begynde på ny.
Så er det endelig slut med at babyerne i ‘The Sims’ er indespærret i deres kryber, og snart vil de kravle rundt på må og få i Simsfamilers dagligstuer verden over.
Dette er resultatet af udviklerne Maxis’ længe ventede opdatering til ‘The Sims 4’ hvor et helt nyt aldersniveau, der lettest kan beskrives som “tumlinge”, bliver introduceret til spillet. Det vil være muligt at bære rundt på sine unger, overrække dem til andre sims og endda snakke med dem.
Derudover er helt nye animationer også blevet skabt til formålet, og det må siges at se ret så nuttet ud når de små kravler rundt på gulvet, forsøger at bestige små trin mm.
Selvfølgelig vil nyt tøj og udseendesmæssige tilpasninger også være at finde i opdateringen, så om du vil klæde dit barn ud som dyr, eller tilføje modermærker, så vil det og meget mere være muligt.
Skal du prøve kræfter med de nye opdateringer?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram