The Witcher Remake annonceret
Første detaljer om CD Project REDs “Project Majoris” er blevet offentliggjort.
Det er godt og vel tre uger siden at det polske udviklerstudie CD Project RED annoncerede intet mindre end fem nye spil i ‘The Witcher’ spilserien, og allerede nu løftes sløret for et af dem.
De endnu ikke annoncerede spil havde hvert fået dæknavne opkaldt efter stjernetegn, og det første vi nu skal omdøbe er “Canis Majoris”, som for fremtiden skal kendes som ‘The Witcher Remake’.
We’re thrilled to reveal that, together with @Fools_Theory, we’re working on remaking The Witcher using Unreal Engine 5 (codename: Canis Majoris)!
We want to do this right, so please be patient — it’s gonna be a while until we can share more details.
⚔️ https://t.co/6VCAokPgXs pic.twitter.com/ERFOXQrUEP— The Witcher (@witchergame) October 26, 2022
Ved projektets offentliggørelse blev spillet beskrevet som et historiedrevet singleplayer open-world RPG, som også finder sted i universet vi kender fra ‘The Witcher’. Spillet skulle angiveligt blive udviklet af et endnu ukendt udviklingsstudie, som er ledet af folk, der tidligere har arbejdet med ‘The Witcher’ spilserien.
Nu kan vi endelig fylde et par huller ud i den beskrivelse. På den officielle ‘The Witcher’ hjemmeside skriver CD Project RED at de er begejstrede for at kunne annoncere at “Canis Majoris” var dæknavnet for ‘The Witcher Remake’. Spillet vil blive bygget op fra grunden på ny og, som vi tidligere blev informere om, vil titlen blive genskabt i Unreal Engine 5 i stedet for spilstudiets egen spilmotor REDegine som bl.a. er blevet brugt til at bygge ‘Cyberpunk 2077’ og ‘The Witcher 3: Wild Hunt’.
‘The Witcher: Enhanced Edition Director’s Cut’, 2008.
Spilstudiet, som skal tage sig af genfortællingen af det første kapitel i monsterjægeren Geralds bedrifter, er det polske Fool’s Theory, der rigtig nok består af veteraner af spilserien, og som ellers er kendt for at hjælpe til under udviklingen af ‘Baldurs Gate 3’ og looter-shooteren ‘Outriders’.
Spillet er stadig i de tidlige stadier af udvikling og har CD Project RED med på sidelinjen, hvor de besidder fuld kreativ overvågning af projektet.
‘The Witcher’ var CD Project REDs første spil nogensinde, og de forklarer via deres hjemmeside, at det er et stort øjeblik for dem at vende tilbage til deres rødder.
CD Project REDs studiechef, Adam Badowski, udtaler følgende:
“Collaborating with Fool’s Theory on the project is just as exciting, as some of the people there have been previously involved in The Witcher games. They know the source material well, they know how much gamers have been looking forward to seeing the remake happen, and they know how to make incredible and ambitious games. And although it will take some time before we’re ready to share more about and from the game, I know it’ll be worth the wait.”Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Det er altså ikke til at sige, hvornår vi kan forvente at få spillet i hænderne, men når Badowski siger “det er ventetiden værd” må vi tage hans ord for det.
Foruden et remake af ‘The Witcher’ er CD Project RED også i fuld sving med fire andre titler i ‘The Witcher’ serien, et nyt kapitel i ‘Cyberpunk’ og en helt ny IP, som går under navnet ‘Project Hadar’.
Her på redaktionen nævnte vi under spilnyhederne, at vi måske regnede med at “Canis Majoris” ville blive annonceret som ‘The Witcher Remake’, og vi er kun glade for at få det bekræftet, og venter i spænding på mere nyt fra de mange CD Project RED projekter.
Glæder du dig til at få ‘The Witcher’ tilbage i nye klæder?