ThomasHD joiner Astralis
Astralis satser på Fortnite, hvor organisationen danner et nyt hold med bl.a. den bedste danske Fortnite-spiller: Thomas ”Th0masHD” Høxbro Davidsen.
Med 350 millioner registrerede spillere, turneringer i verdens største arenaer med præmiepuljer på mere end 300 millioner kroner i de største turneringer, koncerter og live-events rækker Fortnite ind i stort set alle elementer af digital underholdning. Både i Danmark, men især internationalt.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Medstifteren af Astralis, Jakob Lund Kristensen fortæller:
– Fortnite er det ultimative spændingspunkt mellem populær kultur og gaming. Det er meget mere end et spil, og forbinder gamingscenen med alt fra kæmpe store koncerter med millioner af seere over megaturneringer og live-happenings til de største globale fashionbrands.
– Vi vil være i spiltitler, der engagerer en masse fans, hvor vi selv kan bidrage yderligere med alt det vi kan i form af digitale og fysiske tiltag. Derfor er Th0masHD perfekt for os – han er et stort internationalt navn, han er vanvittigt dygtig, og med hans spil og person rammer han en enorm skare af gamere og fans verden over.
– Det største marked for Fortnite er USA, hvilket passer perfekt med vores vækststrategi, i og med at Thomas bor i Danmark men er en global superstjerne, fortæller Jakob Lund Kristensen.
Selv er Th0masHD stolt over sin nye status som Astralis-spiller:
– For mig er det en kæmpe ære at skulle repræsentere Astralis fremadrettet, og glæder mig til at blive den første Fortnite spiller i organisationen. Det er en drengedrøm som går i opfyldelse, og jeg har glædet mig rigtigt meget til at kunne dele den med alle.
– Jeg har gennem de sidste 3 år vist et højt niveau, men jeg tror at Astralis og holdet bag organisationen kan hjælpe mig med at forbedre de sidste procenter, som kan være afgørende i de store turneringer og events, så jeg kan nå toppen, lyder det fra den nye Astralis-stjerne.
Th0masHD’s ligger lige nu nummer 4 i verden på Fortniterankings.com’s globale Powerranking. Hans første turnering i Astralis-trøjen er i denne weekend, hvor han spiller FNCS Grand Royale med en samlet præmiepulje på 5 millioner dollars.Fortnite facts:– Der er døgnet igennem mellem 3 og 4 millioner spillere online i Fortnite.– Der er mere end 350 millioner registerede spillere. – Fortniteomsatte for 9 milliarder dollars i spillets første to år alene.– Spillet er registreret som det mest sete af alle på onlineplatformen Twitch, og i 2021 er Fortnite rangeret som det 6. mest sete produkt af alle samme sted. – Der afholdes flere forskellige live-events i spillet. Rekorden for flest seere til disse er mere end 12 millioner samtidige-seere.
– Th0masHD er den mest vindende dansker i Fortnite nogensinde