Tilbage til skyerne
Endeligt nyt om Bioshock Infinites kommende indhold.
Mange har sikkert købt sæsonkortet til Bioshock Infinte, i håbet om at opleve mere af spillet fantastiske univers. Indtil videre har vi dog måtte væbne os med tålmodighed, da der slet ikke er blevet snakket om indholdet vi kunne forvente os. Nu bryder Irrational Games stilheden og fremlægge deres planer med det kommende indhold.
Den første pakke har navnet Clash in the Clouds og fokuserer mest på en række aktion scenarier, der skal overkommes i fire nye områder, inspireret af tidligere steder fra spillet. Ved at opnå de 60 blå ordensbånd, kan du låse op for eksklusive voxelfones, kinetoscopes og koncept billeder. Indholdet skulle komme op engang i dag og koster 400MSP eller ca. 35kr, men er gratis med sæsonkortet.
[MULIG SPOILERS]
Det andet indhold. som de fleste nok vil finde mere interessant, er en todelt kampagne, der fortæller en ny historie om Booker og Elisabeth. Titlen vil være Burial at Sea og historien udspiller sig i Rapture, fra Bioshock og Bioshock 2, men inden det hele brød sammen. De to dele vil hver især koste 1200MSP (ca. 105kr), men er også en del af sæsonkortet, der koster 1600MSP (ca. 140kr). Der er ikke nogen dato på den nye kampagne, men du kan se en teaser herunder: