Spil: Time on Frog Island
Udvikler/Udgiver: Half Past Yellow/Merge Games
Genre: Puzzle platformer, adventure
Platform: Nintendo Switch (anmeldt på), PlayStation 4, Xbox One, Microsoft Windows, Xbox Series X og Series S, PlayStation 5
Tid brugt: 6 timer

I den seneste tid er andelen af frø-inspirerede spil af en eller anden årsag eksploderet. I løbet af Summer Game Fest blev der vist en god håndfuld frø-spil såsom Frog Gun, A Frog’s Tale og Olliefrog: Toad Skater. Hvis vi kigger mod danske himmelstrøg, finder vi Time on Frog Island, der er udviklet af de København-baserede udviklere fra Half Past Yellow.

Vi har fået det spillet igennem. Får det genfødt en barnlig glæde for frøer eller er det helt aldeles (og jeg beklager udtrykket på forhånd) fr’ø’gteligt?

En slags frø-odyssé

Spillet starter med, at man ser en piberygende sømand sejle i sin båd i et frygteligt stormvejr. Før man ved af det, er man strandet på en solskinsø sammen med sin nu ødelagte båd. Ens dyrebare plante er blevet væk, men ikke langt derfra står en maler-frø og bruger den som motiv. Man beder frøen om at give ens plante tilbage. Dette gør frøen kun på den betingelse, at man giver ham en flaske rom.

Hermed er tonen og de mest basale mekanikker sat på plads. Det handler om at hjælpe frø-beboerne på Frog Island med deres anmodninger, så man i sidste ende får nok udstyr til at kunne reparere sin båd og komme afsted igen.

Hver frø er karakteriseret ved sin egen unikke påklædning og handlemønstre i løbet af dagen. Fx går tømrer-frøen rundt i skoven og leder efter en sav og en hammer, så han kan bygge en bro færdig. Hvis du hjælper ham med at finde disse ting, bygger han broen og oplåser et nyt område af øen for dig.

Arkæolog-frøen fortæller omkring historien af øen, hvis du hjælper dem med at finde de rigtige ting. Spillet er på sin vis ret simpelt i sin gameplay, men det besidder en hypnotisk kraft, når man går rundt på øen i sine egne tanker hen til et sted, hvor man mener, at man har set solsikker gro. Solsikker som kan veksles til mønter, hvis man giver dem til den rette frø.

Spillet har også en historie, der stikker et lag dybere. Under overfladen gemmer der sig nærmest en allegorisk fortælling, der kunne minde om Homers Odyssé, hvor Frog Island er blevet et stop på hovedpersonens rejse. Heri gemmer der sig også en morale om, at hvis man hjælper andre – selv ukendte personer – så bliver man hjulpet igen med, hvad de har til rådighed. Om det så er brugbare redskaber som et ror til sit skib eller en fortælling omkring øen.

Men historien ligger skjult. Dialogen i Time on Frog Island er bygget op omkring symboler og tegn. Frøerne efterspørger ting via et billede, fx en blå orm. De orm, man kan finde, er dog ikke blå. Det er hermed din opgave at finde ud af, hvordan de bliver blå, så frøen kan få sin blå orm.
Dermed er mange ting implicit fortalte i den begrænsede kommunikation, hvilket til tider kan gøre spillet lidt frustrerende. Dog synes jeg, at det for det meste er godt forklaret.

En utight platformer

I Time on Frog Island skal man hoppe rundt for at finde de forskellige genstande. Man skal fx hoppe på åkander for at nå hen til en ø, og man skal hoppe op ad bjerget for at få genstandene deroppe. Nogle steder så jeg også reb som jeg prøvede at gribe fat i med den knap, der stod jeg skulle trykke på, men uden held. Dette gjorde spillet til tider frustrerende, da styringen godt kunne føles utight.

Når jeg bedømmer, hvordan styringen føles, sammenligner jeg det med spillet A Short Hike, der har lidt samme præmis. Her føles styringen meget mere tight, hvilket øger spilglæden en del. Ligeledes så hakker Time on Frog Island en del på Switch både i håndholdt og i docked. Dette skaber også en dårligere oplevelse, da det er med til at styringen føles endnu mere utight.

Hvis jeg skal dvæle ved sammenligningen af Time on Frog Island med A Short Hike, så er historierammen bedre fortalt i A Short Hike uden. at det går på kompromis med gameplayet. Dette kunne jeg godt savne i Time on Frog Island, at man i højere grad fik en rammesætning, der ledte én videre til et ultimativt mål. Dét at bare sejle videre er lidt en tam slutning.

Omvendt kan man spørge sig selv om, at det at sejle videre egentlig er den “rigtige” slutning på spillet? Eller er det ligesom i Odysséen, hvor man lærer mere af rejsen end af målet? Da jeg forlod øen havde jeg stadig nogle opgaver, der kunne løses såsom at få bygget sit eget hus og få sin egen have osv.. Noget der i højere grad fik spilleren til at blive på øen fremfor at forlade den.

Med dette er det oplagt at spørge sig selv, hvad spillet egentlig vil. Vil det have én til at blive på øen eller vil det have én til at reparere båden og tage videre? Endnu et valg som spilleren står præsenteret for at tage stilling til. Igen, Time on Frog Island stikker et spadestik dybere end, hvad det lige ser ud til.

En unik gameplay mekanik er, at der efter nogle minutter bliver nat på øen, hvilket betyder at beboerne går ind i deres huse, og ens karakter bliver træt. Her kan man progressere til næste dag ved at tænde et bål på stranden. Næste dag kan det regne, hvilket betyder at nogle ting har ændret sig. Solsikkerne er blevet til en anden type blomst, og kragerne er væk fra frugtbuskene. Dette ændrer i hvilke ting, man kan finde, hvilket tilføjer et ekstra lag til løsningen på de forskellige anmodninger fra beboerne.

Unik artstyle

Det der fik mig til at falde over netop dette spil var artstylen. Den unikke “indie artstyle” med sjove karakterdesigns og et simpelt koncept virkede lovende. Det bliver aldrig et spil, der vinder de store spilpriser, men det er et spil, der kan være stolt af at være helt unik på sin helt egen skæve måde. Dog vil jeg godt kunne se spillet vinde priser for bedste artstyle.

Musikken er opdelt, så hvert område på øen har sit eget musikmotiv. På stranden, hvor man vågner, inviterer musikken til at udforske, hvorimod oppe i de kolde bjerge bliver musikken lidt mere dyster og mystisk.

Designet på karakterne er dejligt karikerede, hvilket gør det lettere at huske, når nogle beboer vil have ting sendt afsted til en anden beboer. For hvordan var det nu at smed-frøen så ud?

Selvom der ikke er meget tekst i spillet, da det mest er baseret på symboler, så kan hele spillet spilles på dansk. Ligeledes vil stort set alle aldersgrupper kunne få noget ud af spillet. Det er et spil som man kan sidde som familie og hygge sig med, hvor man nemt kan blive betaget af stemningen som spillet udtrykker.

konklusion

Time on Frog Island er langt fra et fr’ø’gteligt spil. Men omvendt er det heller ikke et perfekt spil. Det er et spil, der er simpelt at forstå, og som fortæller en god historie, hvor man dog skal lede lidt efter den.

Time on Frog Island har en hypnotisk effekt, der efterlader spilleren nysgerrig og fordybet i en forunderlig spilverden. I den periode man spiller ER man på Frog Island sammen med sine nye frø-kammerarter.

Det er et spil jeg varmt kan anbefale som et weekendprojekt eller som et spil til ferien, hvor man som familie kan nyde det. Det er endnu et spil vi kan være stolte af har dansk adresse. Selvom det ikke er perfekt, så emmer det af charme og gode intentioner. Derfor giver jeg Time on Frog Island 4 flotte pixelhjerter.

Plusser:

• Flot artstyle
• Sjove puzzles
• Fremragende spilverden

Minusser:

• Performance problemer på Switch
• Utight styring