Titanfall 2 er på vej!
Det populære spil Titanfall får en efterfølger – Respawn Entertainment har bekræftet, at det er under udvikling.
Co-founder af udvikler firmaet, Vince Zampella, sagde for nyligt i et interview at “EA må have annonceret en efterfølger så jeg kunne spille dum og sige, at jeg ikke vidste noget om det eller… ja. Vi arbejder altså på en efterfølger.”
Der er ingen titel endnu, men Zampella har bekræftet, at spillet bliver multiplatform og udkommer til Xbox, PS4 og PC. Spillets historie vil blive større, og DLC pakker kan muligvis ligne noget i stil med den måde Evolve gør det.
Læs også: Titanfall season pass gratis.
“Jeg synes det er en fantastisk måde at gøre det på” sagde Zampella. “Jeg synes at sende maps ud i pakker som du skal betale for deler folk i to lejre, og gør det sværere at finde folk at spille med. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed, men idéen er at gøre noget anderledes.”
En singleplayer del blev ikke rigtig bekræftet, og selvom at det ifølge Zampella vil udelukke en del af spillerne, så har Respawn ikke rigtig fundet ud af hvordan de vil gøre det. De vil gerne have så mange folk som muligt til at spille spillet, men samtidig vil de ikke trække en singleplayer campaign ned over hovedet på dem som ikke ønsker det.
En udgivelsesdato kom ikke på bordet, men at spillet kommer til flere platforme er godt for alle fans af serien.
Glæder du dig over nyheden? Ser du frem til at spille Titanfall 2?