Tom Hardy træner til Venom
Selvom Sony har udleveret Spider-Man til Marvel, holder det dem ikke fra at lave film om karakterer fra universet. Den første i rækken er den længe ventede film om Venom med Tom Hardy i rollen som Eddie Brock, der bliver til den voldelige superskurk.
I træningsvideoen ser man Tom Hardy træne kick boksning, mens hans to trænere fortæller om, hvem Venom er som karakter, Tom Hardys træningsrutine og hans moral og indstilling. Det kan tyde på at man forbedereder Tom Hardy på, at der bliver en masse close-combat action i filmen, men det er ikke til at vide.
Det vigtigste man skal tage med fra den 3 minutter lange video er slutningen, hvor trænerne hentyder til Carnage eller laver sjov med os fans: “Tom Hardy is doing the work to transform into an 8′ 4″ beast, and what the world is going to see is one of the darkest most powerful supervillains that Marvel’s ever created. It’s going to be carnage.”
Venom er den ultimative anti-helt, men han er kun blevet refereret til som en superskurk indtil videre af skaberne af filmen. Derfor er det dog stadig sandsynligt, at han kan blive en midlertidig beskytter, hvis han skal op imod en superskurk, som Carnage, der udelukkende er psykopat uden noget godt i ham.
Vi ved ikke meget om projektet udover at filmen har en udgivelses dato d.5 oktober 2018. Den bliver instrueret af Ruben Fleischer, der mest er kendt fra Zombieland og så får den en R-rating. Forlydningerne lyder at man vil opnå en R-rating, med en ekstrem voldelig og dyster tone. De begyndte at filme til filmen for godt en måned siden i slutningen af oktober i Atlanta, USA.
Hvordan håber du at Venom filmen kommer til at se ud og ser du frem til den?