Top 5 gyser spil
Så er det igen blevet tid til halloween, og her på pixel.tv har vi valgt at kigge på de mest uhyggelige spil der er. Så hvis du er i humør til at fejre halloween med jumpscares eller psykologiske spil, så har vi en liste over spil som man bliver nødt til at spille med lyset tændt.
Honorable Mentions:
F.E.A.R:
Et gyser spil hvor man er en trænet soldat med automatiske våben lyder ikke som sådan uhyggeligt. Men når en lille pige gør det ubrugeligt, så kan det godt være man skal begynde at blive bange.
Alien: Isolation:
Alien vender tilbage, og det handler kun om at overleve. Men Alien lærer hvor du gemmer dig og hvordan du kommer videre, så man bliver nød til at ændre strategi hvis man ikke skal ende med at blive fået i stykker.
Dead Space:
Du er ombord på et rumskib, og en masse monstre vandre rundt og vil dig til livs. Her skal man dræbe dem op til flere gange, da deres lemmer kan fortsætte med at jagte dig.
Bioshock:
Et storrost survival horror med store monstre, små piger og superkræfter ind imellem. Skal spilles for stemningen såvel som historien, så vil ikke sige mere om det lige nu.
5: Slender
Slender er et spil som er baseret på en legende om en ansigtsløs mand der går rundt i et jakkesæt og kidnapper børn. Spillet handler om at du skal samle 8 kryptiske noter i en mørk skov. Det lyder måske ikke som noget særligt, men stemingen, områderne og lyden gør at man hele tiden føler at man bliver forfulgt, hvilket man faktisk gør. Hvis du er til jumpscares, eller har en ven som er nem at forskrække, så er dette spil perfekt til at komme i halloween stemning.
Spol frem til 4:30 for at se jump scare:
4: Resident Evil
Et spil der var så uhyggeligt (og godt), at det også var med til at starte en filmserie efterfølende. Men det første spil i Resident Evil serien var det som definerede survival horror genren, med inventory og mangel på patroner som gjorde at man virkelig skulle sørge for, at hvert skud talte for at overleve mod alle de forskellige monstre. Spillet fik en højt rost opdatering tilbage i 2002, og blev remastered så sent som sidste år, så det er muligt at spille igen til Playstation 4, hvis du vil opleve intens overlevelse.
3: Outlast
Mørke, monste, jump scares, lig og mentalt ustabile personer. Outlast har det hele, og det gør at det er et af de mest uhyggelige og skræmmende spil i nyere tid. Man er en journalist som skal undersøge et gammelt psykiatrisk hospital, kun bevæbnet med et videokamera med night vision. Samtidig er det lavet så godt, at selv hvis man gemmer sig, så kan monstrene godt finde på at lede efter tid inde i b.la. skabe eller under møbler. Så Outlast er virkelig et spil hvor man aldrig er i sikkerhed, og altid skal være på vagt.
2: Silent Hill 2
Et spil fra 1996 som stadigvæk er virkelig skræmmende den dag i dag, Silent Hill 2 er uden tvivl ikke blot et virkelig uhyggeligt spil, men det formår også at få kuldegysningerne helt ud på fingerspidserne, når man møder b.la. Pyramid Head. Samtidig vil slutningen være en af dem som vil blive hos spilleren for tid og evighed. Træd varsomt, hvis du vælger at tage til Silent Hill.
1: Amnesia: The Dark Descent
Enhver som er fan af PewDiePie vil sige at dette var spillet som tog ham hen imod den status han har idag. Man spiller som Daniel, som ikke kan huske hvem han er, og man skal finde ud af hvad man laver på et gammelt slot. Men man er ikke alene, da der vandrer monstre rundt, som man kan gøre en sindsyg hvis man kigger for længe på dem. Dette er et must for alle fans af gyser genren, og den perfekte måde at holde halloween på.
Hvad er det bedste gyser spil nogensinde? Har vi misset nogen, eller er du enig i vores liste?