Trademarksag skaber vrede
Er der noget amerikanerne går op i, så er det deres rettigheder. Og her taler vi ikke bare rettigheden til at bære skydevåben, men også retten til et navn.
Igennem tiden har vi også i Danmark haft vores sager om retten til et navn. Hvem husker ikke sagen om Jensens Bøfhus der jagtede den lille nordjyske restauratør Jensens Fiskerestaurant. En sag som bøfhuset vandt, men dog betød at de tabte danskernes opbakning, og i dag kæmper med en skrantende økonomi.
Men for at vende tilbage til USA, så har den engelske spiludvikler Rebellion Developments Limited ansøgt United States Patent And Trademark Office (USPTO) om at få trademarket ordet Rebellion.
USPTO har foreløbigt konstateret, at de agter at godkende ansøgningen, men USPTO har dog sendt godkendelsen i høring, før sagen bliver endeligt afgjort.
Ansøgningen har vækket vrede på Twitter. Blandt andet skriver forfatteren Kevin Kneupper, der er tidligere advokat:
Published for opposition – but not yet issued!
And I can promise that however many horses and luxury cars they want to pose in front of, the greedy Kingsley brothers over at @Rebellion will face opposition to this IP land grab! https://t.co/ewAMeGyBdq
— Kevin Kneupper (@kneupperwriter) May 10, 2018
Efterfølgende er Rebellion Developments havnet i en mindre shitstorm, hvor en række forfattere og almindelige twitterbrugere under hastagget #rebelliongate kritisere det engelske selskab, og de to Knightly-brødre der ejer selskabet.
Jason Knightly har set sig nødsaget til at forsvare sig på Twitter med følgende statement.
To be clear, we're not going to go after authors who use the name Rebellion in a book title.
— Jason Kingsley OBE (@RebellionJason) May 10, 2018
Trademarker køkkengrej
Når man ser nærmere på den lange liste over brancher og produkter, hvor spiludvikleren forsøger at trademarke ordet rebellion, så er bøger ellers nævnt 21 gange.
Der udover forsøger Rebellion Development at trademarke ordet Rebellion på Julepynt, isenkram, køkkenudstyr, viskestykker, lommeregnere, brandslukningsudstyr, sportstøj, kasseapparater og mange mange andre produkter og brancher. Du kan se hele listen her.
Det er netop den lange liste af områder, hvor Rebellion ønsker eneret til at bruge ordet, der vækker stor kritik på de sociale medier.
Det hører dog med til historien, at de kategorier som man kan ansøge om trademark indenfor er ret brede, så hvis man ønsker at trademarke sit navn indenfor computerspil, så får man også automatisk trademarket sit varemærke indenfor jylepyntsbranchen.
Tror du Rebellion Development risikere at ende som Jensens Bøfhus, hvor de har juridisk ret, men taber kundernes opbakning?