Trailer til Avengers: Age of Ultron
Har du ikke allerede set traileren, anbefaler jeg på det kraftigste du gør det med det samme, for hold da op hvor er den spændende og de få minutters teaser vi får, er så intense og lækre at man får kriller i maven. Normalt får vi en masse svar og nogle nye spørgsmål, når der kommer en filmtrailer. Denne gang er der masser af spørgsmål der dukker op.
Det som personligt opstår af spørgsmål i mit hoved efter jeg har gennemset traileren nogle få gange, det er bl.a. hvem skal Andy Serkis spille? og ikke mindst ”dør” Captain America, er det steves Rodgers sidste tur som Captain America, så hans plads overtages af Bucky? (Ja, ved godt Chris Evans står på rollelisten til Captain America 3, man kender dog ikke plottet endnu) Hvor er The Vision, eller er det bare mig der er blind? Sidst men ikke mindst hvorfor skal Thor til at kværke Tony Stark?
Der er masser af spørgsmål i hvertfald og vi får også the Hulkbustersuit at se, det ser også ganske spændende ud. En stor episk kamp mod Hulk på vej? Thor der lader sin hammer Mjølner falde, er han ved at give op eller? Er der andre ting I har lagt mærke til og har i nogle bud på de forskellige ting vi får at se i traileren? Hvad med Hank Pym/Ant Man, skaberen af Ultron, får vi ham at se (Any Serkis måske)?
Uanset hvad så er der længe til april næste år. Alle på pixel.tv glæder sig i hvert fald gevaldigt til næste år og forventningens glæde er ikke blevet mindre efter denne trailer.
Kom med Jeres bud på alle de spørgsmål og andre spørgsmål traileren stiller?