Trofæ eksplosion
Er der trofæer på vej til alle tidligere Playstation spil?
Et nyt patent som Sony har ansøgt kan give dem mulighed for, at indføre trofæer i titler der tidligere ikke havde dem. Det har åbnet for spekulation omkring, om Sony vil indføre trofæer i deres PS1, PS2 og tidlige PS3 titler.
Patentet beskriver helt konkret, at spillet bliver afviklet og omkring afviklingen kører en proces der checker for, om betingelserne for trofæer bliver opnået. Processen tillader, at der indføres trofæer uden, at spillets oprindelige kode bliver ændret.
Det fungerer lidt ligesom hvis spillet kører igennem en emulator, så det kun er det oprindelige spil og indhold der afvikles, men et systemet der afvikler spillet, selv er sat til at holde styr på en trofæliste.
Hvis der kommer trofæer i ældre titler, skal du så gå amok?