Ubisoft efterfølgere
Både Far Cry og Assassin’s Creed har efterfølgere på vej. Det næste Assassin’s Creed har udgivelsen indenfor det næste år.
Efter at Far Cry 3 fik en bedre modtagelse end forventet, kan Ubisoft nu oplyse, at der ikke vil gå 4 år inden vi får en efterfølger (ligesom der gjorde mellem Far Cry 2 og 3). Efter successen vil udviklerne nok også bygge videre på gameplay elementerne fra Far Cry 3, men om det bliver sat i samme univers eller tema vides ikke.
Assassin’s Creeds efterfølger vil udkomme inden marts i 2014, hvis alt går efter planen. Det næste kapitel vil have en ny hovedperson, foregå i en ny tidsperiode og blive udviklet af et andet hold end 3’eren.
Der er ingen annoncering af hvilke platforme de vil udkomme på.