Ubisoft kørte den hjem på rutinen
Hvis man overordnet skulle beskrive Ubisofts pressekonference mandag aften, så ville det blive noget i retning af den rutineprægede præstation med en stor grad af sikkerhed.
Ubisoft hev ikke de helt store overraskelser op af hatten, men det de præsenterede var sprødt og lækkert, og så formår Ubisoft altid at lave et godt show med dansende pandaer og gang i den.
Som en lille ekstra feature, så havde skuespilleren Jon Bernthal fra Ghost Recon taget sin hund Bam Bam med som sidekick. Selvom det drejede sig om Bluenose Pittbull Terrier, der er ulovlig i Danmark, så virkede det nu ret nuttet.
Hvis vi skal nævne det vigtigste indhold først, så havde Ubisoft en Watchdogs Legion World Premiere Trailer med. Det var ikke specielt overraskende, at det kommende Watchdogs kom til at spille en stor rolle på pressemødet, men hold nu kæft, hvor ser Watchdogs Legions interessant ud.
Udkommer til Xbox, Playsation og PC d. 6. marts 2020.
Som tidligere nævnt, så spiller Jon Bernthal (uden sin hund) en rolle i Ghost Recon Breakpoint. Det spil fik selvfølgelig også lidt opmærksomhed.
Udkommer til Xbox, Playsation og PC d. 4. oktober 2019.
En anden interessant nyhed Ubisoft havde taget med til E3, var den nye Story Creator Mode til Assassin’s Creed Oddyssey.
Er udkommet som beta
Herudover havde Ubisoft nyt indhold til Rainbow Six Siege og Division 2. Af lidt mindre, men absolut interessante, titler havde Ubisoft taget Roller Champions og Gods & Monsters med.
Hvad havde Ubisoft ikke med?
Som så ofte med pressekonferencer, så er det næsten lige så interessant at bemærke hvad udviklerne ikke så gerne vil snakke om. Og på Ubisofts pressekonference der blev der ikke nævnte et ord om et kommende Assassin’s Creed. Vi ved derfor fortsat ikke om det bliver i vikingetiden og hvornår vi kan regne med at det udkommer.
Ubisofts smertensbarn – Skull & Bones – var også sendt i skammekrogen til pressemødet, hvilket må siges at være stærkt bekymrende, og vi kan godt begynde at have vores tvivl om hvor det spil havner.
Vi så heller ikke noget til Beyond Good & Evil 2, der ellers har fyldt rigtigt meget de seneste 2 år, gad vide hvordan det går med udviklingen af det spil?
Desværre var der heller ikke noget nyt om det kommende The Settlers, der ellers har været rygter om udkommer i efteråret 2019.
Så med andre ord, så var Watchdogs Legion aftenens helt store positive indtryk, men ellers var der ikke de helt store overraskelser, men bestemt en godkendt præstation af Ubisoft.
Pixel.tv er til E3 med støtte fra PriceRunner
Så du Ubisofts pressekonference? Og hvad synes du om den?