Uncharted 4 forsinket
Et af de mest ventede spil for 2016 er blevet forsinket – igen. Uncharted 4: A Thief’s End skulle oprindeligt havde været ude i 2015, men blev udskudt til Marts 2016, og nu har endnu en forsinkelse ramt den længe ventede titel.
I et blog indlæg på Playstation Blog forklarer creative director, Niel Druckmann, og game director, Bruce Stanley, hvorfor spillet igen har ramt et bump på vejen.
I bund og grund arbejder de på at gøre spillet færdigt, og de har brug for lidt mere tid til at polere spillet til perfektion. Spillets udgivelse er derfor blevet rykket til d. 26 April 2016.
“Dette er vores største Uncharted spil til dato, og holdet har arbejdet utroligt hårdt på at få spillet ud til tiden. Men som vi nærmede spillets deadline og begyndte at færdiggøre spillets baner, gik det op for os, at flere bestemte passager krævede ekstra arbejde for at nå frem til målet. Efter nøje gennemgang af alle vores mulligheder, ahr vi besluttet, at forlænge perioden, så vi er sikre på, at kvaliteten er i top.”
Sådan lyder det i det omtalte blog indlæg. Det understreges, at Druckmann og Stanley håber alle fans af serien vil tage imod undskyldningen, da de ved hvor lang tid folk har ventet på det (måske) sidste kapitel i historien om Nathan Drake.
Se også: Interview med “Nathan Drake”
Udmeldingen er både positiv og negativ. Det er selvfølgeligt ærgerligt, at skulle vente endnu længere på et allerede forsinket spil, men på den anden side ønsker man det bedst mulige spil. Hvis en ekstra måned er hvad det kræver for at få det bedste resultat, mon ikke vi alle så kan vente lidt endnu?
Er du skuffet? Kan du godt vente lidt længere på Uncharted 4?