Uncharted får PC udgivelsesdato.
Så ved vi endelig hvornår vi kan gå på eventyr med Nathan på PC’en.
Udgivelsesdatoen for ‘Uncharted: Legacy og Thieves Collection’ er blevet afsløret via Epic Games Store.
Vi har længe vidst at spillet, som så mange andre store Sony eksklusive titler gør for tiden, ville udkomme på PC, men indtil nu har det kun været gætværk, hvis man skulle fremlægge en dato.
Nu er det dog afsløret. Samlingen, som inkluderer: ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ og ‘Uncharted: The Lost Legacy’, udkommer på PC d. 19. oktober, 2022, hvilket må siges at være lige om hjørnet.
Udgivelsesdatoen blev opsnappet via et for tidligt opslag af spillet på Epic Games Store og indeholde beskrivelse af spillet samt datoen for dets udgivelse. Selvfølgelig har Epic sidenhen fjernet siden igen, men ikke før en bruger via reddit, nåede at tage et screengrab af hele affæren.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Udover datoen kan vi også læse os til, at der vil være specielle tilbud til ‘Fornite’ spillere, der vælger at forudbestille spillet.
Her er tale om Nathan Drake og Chloe Frazer skins, en emote, to harvesting tools og en uncharted glider.
Om du kommer til at gøre brug af ‘Fornite’ tilbuddet er selvfølgelig op til dig, men at vide at spillet udkommer snarligt må siges at være ganske rart.
Kommer du til at spille ‘Uncharted: Legacy of Thieves Collection’ på PC?