Anmeldelse: WarioWare Gold
Der var engang hvor Wario stjal Super Marios slot og blev anset som en ny trussel på niveau med Bowser. Det holdt dog kort da Wario ikke bare fik sit eget spil, men overtog Marios egen Game Boy serie. Siden da har han været en form for antihelt der kun har en ting på hjernen, penge.
Wario er nok en af mine favorit Nintendo figurer da han ikke bare er en ond Mario med gul trøje på. Han er en grisk, motorcykelkørende, hvidløgs-spisende, ildelugtende, doven narcissist, der egentlig ikke vil gøre nogen ondt, han sætter bare sig selv forrest og tænker ikke på konsekvenserne.
Med alt det sagt har både hans karakter og de andre figurer i WarioWare serien skabt et lille unikt univers som man sjældent ser i Nintendos egne titler, det ligefør det kunne blive en lørdags-tegnefilmserie med de personligheder man møder som 9-volt & 18-volt, Kat & Ana eller min favorit figur Ashley den lille heks der minder lidt om Wednesday Addams med sin monotone stemme.
Med så mange år på bagen virker det endelig som om WarioWare serien er ved at have mere kød på sit univers, trods spillene kun handler om små mikrospil i denne nye og store samling af velkendte WarioWare spil.
Skate eller dø
WARIO ER TILBAGE I STOR STIL
WarioWare Gold fejrer serien med at tilføje klassiske mikrospil som har været i diverse titler fra Game Boy Advance til Wii U’en, plus en del nye tilføjelser så der i alt er over 300 forskellige mikrospil.
Hvis du ikke har spillet WarioWare før, så er spillet meget simpelt. Du har 4 liv og skal spille disse mikrospil som er små opgaver der skal gennemføres på få sekunder, f.eks. står der “dodge” og på skærmen ser du en mand på et skateboard du skal sørge for hopper over forhindringen foran sig. Det handler om hurtige reflekser da det går hurtigere og bliver sværere. Samtidig med at spillestilen ændrer sig.
En del af historien bruger du kun d-pad’en og A knappen, den anden del skal du twiste din 3DS fra side til side, og den sidste del kræver du bruger touchpad’en med din stylus.
Det er sjovt gameplay som er nemt at slå lidt tid ihjel med, især da selve hovedhistorien i de her spil varer omkring en time, hvilket heller ikke betyder meget, da det skal anses som en træning til den rigtige udfordring hvor du skal mixe alle 3 spillestile plus en ukendt fjerde en, som gør det mere intenst, hvor man til sidst prøver at kæmpe mod sine venner om at have den højeste score i diverse typer game modes.
Min favorit må være en gammel udfordring fra Game & Wario til Wii U, hvor du skal spille mikrospil, men samtidig holde øje med, din mor ikke fanger dig i at spille langt over din sengetid.
Det eneste mere uhyggeligt end det her, er når du misser et opkald fra din mor
ALLE KAN TALE
Jeg gik meget op i at snakke om WarioWare universet i starten af anmeldelsen, og det er fordi det er så bizart at det føles fuldstændig som noget man ikk længere kan forbinde med Mario universet. Jeg taler ikke bare om karaktererne, men selve mikrospillene er fyldte med mærkelige billeder, idéer og scenarier at man næsten bør høre om baggrundshistorien for det man lige har set. Og ikke nok med det, så vises der meget historie frem af Nintendo og alle de produkter de har lavet. Jeg taler ikke bare om Donkey Kong og Game & Watch, men også deres kopi af Lego klodser, spillekort og ræserbiler. Det giver dig en lidt lærerig oplevelse gennem Nintendo’s historie… I et Wario spil. Det er helt fantastisk.
Men det der overrasker mig mest ved spillet er at det hele har fuldt stemmeskuespil. Netop. Alle figurerne snakker, inklusiv Wario.
Charles Martinet lægger selvfølgelig stemme til Wario og gør et flot arbejde, trods man sjældent har hørt ham sige mere end én sætning ad gangen på de forskellige Nintendo figurer han lægger stemme til, som er bl.a. Mario, Luigi og Wario. At høre ham give fulde instruktioner og have højlydte monologer gør at jeg håber det bliver en standard fremover i de kommende Mario titler. Charles er morsom og helt inde i karakteren at trods det er første gang siden Mario Sunshine vi hører et spil med fuldt stemmeskuespil så føles det meget mere naturligt, da det passer tegnefilms stilen og gør at det allerede skøre univers er mere levende og ikke bare grynten og catchphrases.
Men hvis du alligevel ikke er fan af stemmeskuespillet, så kan du selv give dig i kast med det ved at låse op for Voice Studio, hvor du kan selv dubbe over de forskellige scener du har låst op for. Bare ærgeligt der ingen måde at dele dem på.
♫ Vi kaster med sten og fejer med koste ♫
ALT DET ARBEJDE FOR HVAD?
Med det sagt er der stadig visse punkter jeg må tage fat i der ikke faldt helt i min smag.
Det er tit at visse instruktioner er meget bredde og man ikk kan nå at forstå hvad du skal gøre i div. mikrospil før det for sent. Det gør så at næste gang du ser spillet så enten forstår du hvad fejlen var og du klarer opgaven, eller du automatisk ved at det et tabt liv med det samme.
Den anden ting er at der er nogle lydproblemer med spillet. Man kan tydeligt høre forskel på lydkvaliteten når visse punkter kommer, som f.eks. “game over” melodien, eller boss jinglen. Det virker som om det kører på mono og kommer ud af min gamle Nokia højtalere.
Den tredje ting er, selvom der er en del ting du kan låse op for med mønterne du tjener ved at spille spillet, så er mange af dem ret skuffende. Det er fint nok at få lidt baggrundsviden omkring Nintendos produkter ja, men det er skuffende at få låst det op når de mere interessante ting er sværere at få fat i, hvilket der ikk er mange af. Hvorfor have virtuelle telefoner, som ingen forskel har udover udseende og så når du ringer en person op er det hele tekst og ingen stemme? Spillet reklamerer jo ellers med fuldt stemmeskuespil.
Den sidste ting er at det er lidt ærgeligt man ikke kan spille multiplayer hvor kun den ene har spillet, eller der er mere variation i det overhovedet, når man tænker over du kan spille en del flere forskellige spiltyper som singleplayer. Det betyder at det er meget singleplayer fokuseret, (med mindre du elsker at dele din 3DS rundt,) men efter noget tid når man spiller de samme mikrospil om og om igen for at låse op for al ekstraindholdet, så kan det virke kedeligt i længden.
KONKLUSION
WarioWare Gold er et bizart men fantastisk input i WarioWare serien, der underholdte mig meget men kun i små mængder hvilket nok er passende til den type spil. Belønningen for de mønter du samler ind kan virke ret skuffende, men hvis du bare vil have et spil til en rimelig pris med en masse skrubskøre mikrospil, eller hvis du allerede er fan af WarioWare serien, så er det pengene værd.
Hvis du vil have en god udfordring mod dine venner, anbefaler jeg WarioWare Smooth Moves til Wii, da det nok er den bedste i serien, men prøv demoen af Gold på 3DS eshoppen og bedøm selv. Stemmeskuespillet er en glædelig overraskelse som jeg håber Nintendo vil udnytte i fremtidige spil, og håber også meget at WarioWare kigger forbi Switchen i den nærmeste fremtid.
+ Sjove mikrospil
+ Endelig stemmeskuespil
+ Nemt at spille og varierede game modes
– Ikke de bedste belønninger
– For tynd multiplayer