Wii U og 3DS e-shop lukker

Sidste chance for eksklusive spil til de to konsoller!

Sidste chance for eksklusive spil til de to konsoller!

Nintendo fans får en sidste chance for at købe spil eksklusivt til Wii U og 3DS e-shop, før butikkerne lukker permanent i dag d. 27. marts. Nintendo bekræftede datoen tilbage i juli sidste år, men nu er tiden inde til at tage afsked med to af virksomhedens ældre konsoller.

Det er vigtigt at bemærke, at efter lukningen vil de to butikker stadig være tilgængelige for eksisterende kunder for at downloade tidligere købte spil eller DLC. Men nye spil vil ikke længere være tilgængelige til køb. Spil som vil blive savnet er bl.a. De forskellige Zelda remasters, Yoshi’s Wooly World, Kirby: Rainbow Curse, Xenoblade Chronicles X og mange flere.

Derudover er der masser af gamle Game Boy og DS-spil at købe via Virtual Console, som endnu ikke har fundet vej til Nintendo Switch. Så det kan klart anbefales lige at tage et hurtigt kig efter om noget skulle friste.

Brugere kan stadig tilføje midler til deres konto hvis e-mailen er den samme som bruges på deres Switch bruger. Derved er det muligt via Nintendo Switch at overføre penge til kontoen, som derefter kan bruges på enten Wii U eller 3DS.

Spillere, der vil udvide deres Nintendo 3DS og Wii U-biblioteker, har begrænset tid til at gøre det, så find din gamle konsol frem hurtigst muligt og udnyt de sidste timer fornuftigt.

Kommer du til at savne e-shoppen på Wii U og 3DS? hvilke spil skal du nå at hente?

Facebook – DiscordYouTube – WaooTwitch – TwitterSnapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming