Will Ferrell og eSport?
Will Ferrell har en lang række komedier på sit CV, og han har endnu en på vej – denne gang med eSport i fokus.
Han skal give den som spiller på et professionelt eSportshold, hvilket er usædvanligt, for langt de fleste professionelle i denne verden trækker sig tilbage mens de stadig er i 20’erne – hvilket Ferrell må siges at have overskredet for længst.
Ferrell har flere gange portrætteret usædvanlige atleter, f.eks. i Semi Pro og Blades of Glory. Flere eSportsstjerner fra det virkelige liv vil også være med i filmen, f.eks. spillere fra hold som Evil Geniuses og Fnatic.
Det er endnu uklart hvilket spil som vil være omdrejningspunktet i filmen, men selskabet bag filmen, Legendary, har nævnt League of Legends og Dota 2 om mulige bud. Selskabet har tidligere arbejdet med Warcraft filmen, og er i gang med udgivelser inspireret både af Pokémon og Life is Strange.
Er det en film du kunne tænke dig at se? Hvilke spillere kunne du tænke dig at se i filmen?