Windows 11 klar 5. oktober
Microsoft har netop afsløret datoen for lanceringen af Windows 11.
Afsløringen skete i en blog tidligere i dag. I samme blog kommer det også frem, at opdateringen fra Windows 10 til Windows 11 kommer til at ske igennem en længere udrulningsfase, hvor nyindkøbte enheder står først for opdatering.
Eller som Microsoft selv formulerer det:
“The free upgrade to Windows 11 starts on October 5 and will be phased and measured with a focus on quality. Following the tremendous learnings from Windows 10, we want to make sure we’re providing you with the best possible experience. That means new eligible devices will be offered the upgrade first. The upgrade will then roll out over time to in-market devices based on intelligence models that consider hardware eligibility, reliability metrics, age of device and other factors that impact the upgrade experience.”
Dog regner Microsoft med, at alle Windows 10 enheder, som vurderes at kunne få Windows 11, vil have fået tilbuddet i løbet af sommeren 2022.
Der kan med andre ord, godt gå noget tid før du kan køre Windows 11 på din PC.
Mens du venter på Windows 11, så kan du tjekke om du har aktiveret dit bundkorts TPM-chip (Trusted Platform Module), som er en forudsætning for at kunne køre Windows 11.
Højdepunkter i Windows 11
Microsoft nævner i bloggen 11 højdepunkter, hvor vi har lagt særligt mærke til følgende.
– Microsoft Teams bliver i højere grad integreret i Windows Brugergrænsefladen
– Widgets er tilbage i Windows
– DirectX12 Ultimate og Auto HDR
Hvis du vil tjekke om din PC er klar til Windows 11, så er det i skrivende stund ikke muligt. Det har tidligere været muligt at hente et program fra Microsoft der hedder “Tilstandskontrol for PC”, men det er desværre ikke længere tilgængeligt på følgende side.
Det fremgår dog, at programmet “KOMMER SNART”.
Ser du frem til Windows 11, og håber du på at være én af de første der kan installere det?