Wizardry Online klar
Den klassiske RPG franchise er blevet genoplivet og er nu klar i en online udgave.
Som de gamle spil, vil Wizardry Online også fokusere på party baseret eventyr med høj sværhedsgrad og udbygning af din karakters egenskaber. Du får til opgave at udforske forskellige områder og huler, med monstre og fælder i din søgen efter XP, loot og eventyr.
Spillet er free to play, så det er gratis for alle at gå igang med, men ellers lyder betalings modellen rimelig underlig, på grænsen til usmagelig. Hvis din karakter dør, vil det koste en “donation” af rigtige penge, for at genoplive dem. Er donationen lille vil der være mindre chance for at genoplivningen er succesfuld. Der er to forsøg på at genoplive og mislykkedes begge, vil ens karakter være forsvundet for evigt. Heldigvis bliver ens XP akkumuleret på spillerkontoen, så skal man starte forfra vil man have en nemmere start.
Nu har jeg ikke prøvet spillet, men hvis Wizardry Online kan levere en tilfredsstillende oplevelse, hvis man vælger at spille med perma-death (ikke vil donere), så vil det være fint.