World of Tanks Blitz i norden
Wargaming, der står bag det populære MMOspil World of Tanks, har annonceret, at deres nyeste påfund, World of Tanks Blitz, er udkommet i Danmark, Finland, Norge, Island og Sverige, kort sagt Norden. Denne udgave er dog først og fremmest tiltænkt diverse mobile enheder, tablets og smartphones.
Se også: World of Tanks ruller ud
World of Tanks Blitz indeholder otte unikke kamparenaer og mere end 90 forskellige tanks og pansrede køretøjer fra Tyskland, USA og USSR. Spillerene kan vælge mellem fire forskellige klasser, herunder lette kampvogne , medium kampvogne , tunge tanks og tank destroyere.
Wargaming siger i et interview, i forbindelse med lanceringen, at via tablettens unikke touch skærm vil kampvognen få en mere realistisk og unik bevægelse end i andre spil i serien, der er samtidigt også lagt mere vægt på realistiske skader på diverse tanks, når man bombardere sine venners tanks på slagmarken. Kender man ikke til spillet, så frygt ej, der er lavet forskellige tutorials, så du rigtig kan blive ét med din kampvogn og nemmere vinde slagene. At udvikleren også fokusere en del på det sociale aspekt ser man i, at der er lavet en in-game chat, samt de også har gjort det muligt at invitere dine venner en tur ud på slagmarken.
Der er allerede nu blevet sagt, at der vil komme adskillige opdateringer til spillet som foreksempel; nye tanks, baner og andre spiltyper. Spillet bliver tilgængeligt for resten af verden senere på året
Kan World of Tanks Blitz lokke dig til at finde din tablet frem?