WWE 2k22 udskudt til næste år
Hvis der er en ting som man altid kan regne med i spilverdenen, så er det at sportsspil vil udkomme hvert eneste år uanset hvad. Det er set med FIFA, Madden, NBA og lignende spil. Dog er der et af disse spil som er blevet udskudt, og det er WWE 2K22.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Wrestlingserien som normalt udkommer i oktober måned, er nemlig blevet udskudt til marts 2022. Det blev bekræftet i en trailer som blev vist frem under dette års Summerslam event. Det betyder dog, at spillet er sat til at udkomme omkring næste års helt store wrestlingevent: Wrestlemania.
Ønsker man mere information om det kommende spil, så har 2K været ude og sige, at der vil komme mere info om et til januar. Så indtil videre er alt hvad vi ved om spillet, i en 30 sekunders trailer, hvor wrestlere som Roman Reigns, Rey Mysterio og Drew McIntyre bliver vist frem.
Havde du glædet dig til det nyeste WWE 2K spil?