Xbox Lancerer næste konsol
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at vi er ved at være ved slutningen af den nuværende generation af konsoller, som primært er Playstation 4 og Xbox One. Microsoft har været meget stille på dette punkt indtil nu.
Under Xbox pressemødes til E3, blev den kommende konsol vist frem, som indtil videre går under navnet Project Scarlett. Dette vil dog sandsynligvis ikke blive den endelige titel for konsollen. Xbox One X gik under navnet Project Scorpio til at starte med.
I den video som konsollen blev afsløret med blev det fortalt, at den vil være 4 gange stærkere end Xbox One X, som indtil videre har været verdens mest kraftfulde konsol. Der er blevet lagt stor vægt på at reducere loading tid, takket være en ny SSD harddisk, der fordobler de virtuelle RAM. Samtidig vil grafikken blive god nok til at understøtte 120 FPS og 8K opløsning.
Derudover vil konsollen stadig have et stort fokus på bagudkompabilitet, så man kan spille spil fra alle de tidligere Xbox konsoller.
Pixel.tv er til E3 med støtte fra PriceRunner
Project Scarlett er indtil videre sat til at udkomme i slutningen af 2020, og vil blive udgivet samtidig med det kommende Halo Infinite.
Du kan se traileren for Project Scarlett herunder:
Hvilken konsol skal du have i næste generation? Playstation 5 eller Project Scarlett?